Basse-miraklet


 

Moderen døde, men Birte og Aage Johnsen har formået at holde liv i ni ud af 12 bassethundehvalpe.


Skjern: Walt Disney ville have svært ved at lave en drejebog, som tilnærmelsesvis ville indeholde det drama om død, lykke og sensation, som Birte og Aage Johnsen har prøvet på Adelvej nær Skjern.

Og så endda i virkelighedens verden.

Parret, der har Kennel Adel-Bass, ventede spændt på, at bassethunden Athena skulle have unger. Otte, måske ni hvalpe, mærkede dyrlægen sig frem til. Et kuld på seks til otte er normalt, så parret glædede sig blot.

29. marts i år dumpede der da også tre unger ud af Athena, men så kom komplikationerne. Athena pressede og pressede, men der skete intet. Parret besluttede derfor at tage ind til dyrlægen, og på tilbagevejen kom endnu en verdensborger, så Aage måtte hoppe om bag i bilen for at hjælpe den nyfødte - samt moderen.

»Saksen til at klippe navlestrengen lå jo derhjemme,« husker Aage om køreturen.

Da der næste morgen stadig ikke var sket noget, foretog dyrlægen et kejsersnit, hvor yderligere ni små hvalpe kom til verden.

Lykke i det lille hjem, som Disney end ikke ville kunne tegne det.

Men Athena blev aldrig sig selv igen. Den vågnede ikke rigtig efter fødslen og døde kort tid efter.

500 basse-timer

Der var ikke meget tid til at begrave eller sørge over Athena, for indenfor ventede 12 små hvalpe.

»Vi havde heldigvis en gammel tæve på fem år, som holdt hvalpene rene, vaskede og stimulerede dem. Den skal på kur nu efter alle de hundekiks, den har fået for tro tjeneste,« siger Birte Johnsen.

»Men vi havde håbet på, at den havde noget mælk,« lyder det fra Aage om det håb, der til sidst skulle koste ham og Birte dyrt.

Tæven havde nemlig ikke mælk, så hvalpene fik et par surrogat-forældre - ved navn Birte og Aage.

Hveranden time krævede de fem tæver og syv hanner mad. Parret anslår, at »basserne«, som de kalder de små logrende guldklumper, optog 500 timers arbejde de første tre uger af deres levetid.

»Man var godt brugt,« siger Aage Johnsen om arbejdet, hvor hver hvalp skulle have sutteflaske.

»Det var hårdere end at have børn,« tilføjer Birte Johnsen.

I dag kan hundene selv spise fra »baren«, som Johnsen-parret kalder de små spiseskåle.

Mod alle odds

Oddsene var ellers mod ægteparret og hvalpene.

»Vi kender nogle, som har prøvet noget tilsvarende, og der gik alle syv hvalpe til,« forklarer Aage.

Tre af Johnsens hvalpe er i dag døde, men bedriften er stadig en mindre sensation.

»Vi har talt med en dyrlæge, der sagde, det er sjældent, at så mange er i live, når moderen er død. Så det er dejligt at høre. Så får man kræfter igen,« smiler Birte Johnsen, der også tilskriver dyrlæge Leif Sohnemann fra Ringkøbing en stor del af æren for basse-miraklet.

De resterende ni hvalpe trives. Seks af dem er allerede solgt, men vil først blive udleveret til de nye ejere, når hundene er klar til det.

»Vi har før prøvet at sige farvel til nogle hunde, men det er værre med dem her, for man har knyttet sig til dem,« indrømmer Aage Johnsen.

»Men det er dejligt, at vi har fundet så gode hjem til dem. Men det kan da ikke undgås, at der ryger nogle tårer,« sukker Birte Johnsen.

@www.logo:PNETTET

du kan se flere fotos af basset-hvalpene på Dagbladets hjemmeside www.dagbladetringskjern.dk